Generalforsamling den 12. marts 2019 kl. 19,00

Der holdes generalforsamling i Haslev bibliotekets mødesal 3. "den store sal".
Dagsorden ifølge vedtægter
                                                                                                                                                                                                                                       

Generalforsamling den 6. marts 2018

            Formand Kjeld Nielsen bød velkommen til 65 medlemmer, og vi sang: Jeg elsker de grønne lunde.

1     Peter Christensen blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt rettidigt. Som stemmetællere valgtes Inge-Lise Green og Hans-Jørgen Eggersen.       

2     KN aflagde beretning for 2017. ESJ blev kasserer efter DP, som ønskede at fratræde efter at have  været kasserer i en længere årrække. Der er kommet nogle nye EU-regler, som stiller særlige krav vedr. regnskabsførelse. Det er en fordel, at den nye kasserer er uddannet revisor. Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøder efter behov hos JBJ, som altid serverer kaffe. KN fortalte kort om årets begivenheder i foreningen. I maj gik turen til Samsø, hvor Jette og Helge Bernhøft tog imod og sørgede for at deltagerne fik set og hørt meget på øen og blev trakteret godt. I sep. var der rundtur i Faxe Kommune med besøg på Faxe Kommunes Arkiver i Rønnede, hvor arkivleder Marianne Raasted bød velkommen og orienterede om arkivet samt sørgede for rundvisning. Turen fortsatte til Karise Permatopia og Kulturhuset Leopold, hvor dagens ret blev serveret. Turen fortsatte til Helmer Christensens Museum i Dalby. KN havde et stort ønske om, at Haslev Museum kunne forblive i Haslev og havde undersøgt, om der kunne blive mulighed for det på B&W eller det tidligere posthus. Disse planer er nu udelukket, for det er netop besluttet, at Haslev Museum og Stevns Museum flyttes til det tidligere rådhus i Faxe. KN har nu ikke længere ønske om at engagere sig i, hvorledes planerne skal gennemføres. På et spørgsmål om, hvorvidt foreningen kan fortsætte med at deltage i Haslevs kulturnat, svarede KN, at det er tvivlsomt. KN takkede bestyrelsen for dens indsats i årets løb. Han rettede en særlig tak til dem, der omdeler kuverter og sparer foreningen for en del udgifter til porto. Beretningen blev godkendt.

3.   ESJ gennemgik regnskabet, som var udsendt sammen med indkaldelsen. Han havde nogle tilføjelser
om en del af beløbene. Regnskabet blev godkendt.
4    Kjeld Nielsen, Grethe Solmose, Erik Skov Jørgensen og Jette Bernhøft Jensen blev valgt til bestyrelsen. Henning Nielsen og Dirch Petersen blev valgt som suppleanter.     
      Alle   blev valgt med akklamation
5    Birgit Varto Nielsen og Erik Rasmussen blev valgt som revisorer. Poul Johansen blev valgt som revisorsuppleant. Alle blev valgt med akklamation.
6    Der var ingen indkomne forslag.  

 


Efter generalforsamlingen sluttede aftenen med, at tidligere højskolelærer på Haslev udvidede Højskole (HuH), Jørgen Villadsen, Levetofte, fortalte om en af Det Kongelige Biblioteks største skatte.

Skatten er en bog fra ca. 1614, som indeholder en rapport om forholdene i Peru. Den blev udført af en spansktalende Andes-indianer ved navn Felipe Guaman Poma (ca. 1535 1616). Peru havde på det tidspunkt været en spansk koloni i ca. 100 år, og bogen fortæller i både en omfattende tekst og detaljerede tegninger om Spaniens erobring og undertrykkelse af Perus oprindelige befolkning i Inka-riget. Bogen er den eneste kilde med dette indhold skrevet af en Andes-indianer.
Inka-krøniken, som den også kaldes, fortæller om Perus elendige tilstand og blev stilet til den spanske konge Felipe III næsten 100 år efter Inka-rigets undergang. Forfatteren giver sit bud på, hvordan de omfattende ødelæggelser med de indfødtes indsats kunne bringes til ophør, og økonomien kunne forbedres, så landet igen kunne bidrage til Spaniens velstand og til forsvar for den kristne tro. Guaman Poma var inspireret af ”indianernes ven” biskop Bartolomé de las Casas (1484 1566). Krøniken skildrer bl. a., hvordan kolonimagten udnyttede de indfødtes jord og om de mange ulykker og ødelæggelser, som var forårsaget af administratorer, præster m. fl. Bogen har ca. 800 helsides håndskrevne tekster og ca. 400 helsides tegninger. Guaman Poma vidste, at Felipe III kunne lide at se billeder og havde tiltro til, at han ville lade bogen trykke, men det skete ikke, for kongen så den formodentlig aldrig.

Guaman Poma vandrede fra det sydlige Peru til Lima i nord med bogen, som blev sendt til Madrid, hvor kong Felipe III skulle have den. Muligvis blev den erhvervet af den danske ambassadør og bogsamler Cornelius Lerche og ca. 1650 skænket til kong Frederik III, der havde en stor bogsamling, der blev grundstammen til Det Kongelige Bibliotek. Håndskriftet nævnes i bibliotekets kataloger i 1729 og nævnes igen ca. 1800. Derefter blev det glemt, men ”opdaget” i 1908. I 1936 blev det publiceret, og i 1980 udgivet i en videnskabelig transskription af amerikanske forskere. I begyndelsen af 1900-tallet var Guaman Poma ellers et ukendt navn, men i løbet af århundredet har man i forskellige kilder set hans navn nævnt. Efter at være glemt, men velbeskyttet i Det Kongelige Bibliotek i 350 år har bogen med dens 40 kapitler vundet ikonstatus i det tidligere kolonirige og er nu en af bibliotekets største skatte.
I 2007 blev håndskriftet indskrevet i UNESCOs Memory of the World-fortegnelse.

På internettet er der mulighed for at finde flere oplysninger om Guaman Pomas Inka-krønike.

I sin tid som højskolelærer på HuH var Jørgen Villadsen lærer i faget natur- og friluftsliv, fortalte han. I den forbindelse arrangerede han i flere år rejser af ca. 3 ugers varighed til Peru. Der deltog 12 16 elever ad gangen, og de var deltagere på en spændende rejse, der foregik på hesteryg og med muldyr, som transporterede bagagen. Jørgen red forrest, og turen gik ad meget gamle og smalle veje og stier ofte med trapper - i den bjergrige natur. For århundreder siden blev de bl.a. anvendt af løbere, som sørgede for, at post nåede rettidigt frem! Over kløfter var der nogle steder lavet hængebroer af græs. Til sidst viste Jørgen en video, hvor han selv meget forsigtigt gik over en flettet græsbro! Sådanne kan kun bruges i et år.

En meget stor tak til Jørgen Villadsen for et spændende og interessant indslag som afslutning på aftenen.

Poul Ebbekær.

 

Generalforsamling den 10. marts 2015

Formand Kjeld Nielsen bød velkommen til de ca. 52 fremmødte medlemmer, hvorefter geolog Dorthe Pedersen blev valgt som dirigent.

Kjeld Nielsen aflagde formandsberetning og oplyste, at der i årets løb havde været en række vellykkede aktiviteter. Forårsudflugten i maj gik til Jungshoved Kirke, hvor en god rundviser fortalte om både kirken, den nærliggende lille borgruin og havnen. I den tidligere præstegård, der nu er spisested, nød vi en dejlig frokost. På hjemvejen drak vi kaffe ved Præstø Havn. I september besøgte vi Samlermuseet ved Stege, og i en bunker kunne vi se billeder og høre om begivenheder fra besættelsen. Der blev også tid til at opleve, at der blev holdt sildemarked ved Stege Havn. Undervejs hjem nød vi en kop kaffe i Kalvehave. Haslev Museum var igen meget velbesøgt, da der var kulturnat i september. 571 passerede ”tælleapparatet,” og de kom for igen at opleve Haslevmusikanterne, købe en øl og ostemad i Jettes Kro, se damer der kniplede, se den gamle skolestue, og se smeden lave hestesko, købe Haslevitten m.m. En aften i oktober besøgte vi Faxe Kommunes Arkiver i Rønnede. Arkivleder Marianne Raasted bød os velkommen, fortalte om det daglige arbejde og gav os en god rundvisning.

Kasserer Dirch Petersens årsregnskab for 2014 og status den 1.1. 2015 blev godkendt. Kontingentet for 2015 forblev uændret 75 kr. Lissi Nielsen, Jørgen Bradsted og Poul Ebbekær blev genvalgt til bestyrelsen, og Ivar Pedersen og Henning Nielsen genvalgtes som suppleanter. Ligeledes blev Birgit Varto Nielsen og Erik Rasmussen genvalgt som revisorer.
Aftenen sluttede med, at geolog Dorthe Pedersen fra Østsjællands Museum holdt et spændende foredrag om sine rejser i Island. Der kan læses om foredraget andetsteds i bladet.

 

 

Generalforsamling den 4. marts 2014

Fra foreningens  generalforsamlingen på Haslev Bibliotek den 4. marts 2014

 Formand Kjeld Nielsen bød velkommen til de ca. 51 fremmødte medlemmer. KN indledte med at udtale mindeord om foreningens æresmedlem, Preben Bækhave, som døde i dec. 2013. KN mindedes Prebens store indsats i foreningen og bad forsamlingen rejse sig for at mindes ham.

Vi sang Velkommen lærkelil.

 1.    Geolog Dorthe Pedersen fra Østsjællands Museum blev valgt som dirigent, og hun konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt rettidigt. Henning Nielsen og Hanne Pedersen blev valgt som stemmetællere.

 2.    Kjeld Nielsen aflagde formandsberetning og oplyste, at bestyrelsen efter generalforsamlingen i 2013 havde konstitueret sig med ham som formand og Grethe Solmose som næstformand. Dirch Petersen og Poul Ebbekær genvalgtes som henholdsvis kasserer og sekretær, og bestyrelsen bestod endvidere af Jette Bernhøft Jensen, Lissi Nielsen og Jørgen Bradsted. Ivar Pedersen og Henning Nielsen blev suppleanter. Henning opdaterer hjemmesiden. Foreningens medlemstal er ca. 150. Ved generalforsamlingen i 2013 fortalte Rasmus Nielsen om bl.a. lyttestationen i Tybjerg, og i år vil geolog Dorthe Pedersen, som jeg byder velkommen til, fortælle om sit arbejde i Grønland. I april havde vi kirkegårdsvandring med besøg i kirke og tårn. Ruth Davidsen var guide, og vi si siger tak til hende og damerne, der sørgede for kaffe i Kirkehuset. Forårsudflugten gik til Industrimuseet i Frederiksværk og Knud Rasmussens Hus i Hundested. Den 5. sep. besøgte vi Herlufsholm Kirke. Vi så også kostskolen og museet. På hjemvejen spiste vi på Restaurant Højen ved Rønnede. Der var god tilslutning til aktiviteterne.

På Kulturnatten har vi en af vores store aktiviteter med mange besøgende og god stemning på museet. Der var musik, hesteskokast, et godt salg af Haslevitten m.m., og der blev solgt fedtebrød med stærk ost. Tak til alle hjælperne. Vi glæder os til næste kulturnat, hvor emnet er: ”Skoler” pga. jubilæumsår.  Vi holder 4-5 bestyrelsesmøder om året, hvor alle beslutninger tages. Vores næste udflugt går 23. maj til Jungshoved Kirke og Jungshoved Præstegård. Indbydelse udsendes senere. Se i øvrigt på vores hjemmeside og få oplysninger der. Til sidst en stor tak til bestyrelsen for jeres indsats og hjælp, når der er brug for det.

Beretningen blev godkendt af generalforsamlingen.

 3.    Dirch Petersen fremviste det af revisorerne reviderede regnskab for 2013 og budgettet for 2014, og han knyttede nogle ord til de enkelte poster. Regnskabet blev godkendt. Kontingentet for 2014 forblev uændret 75 kr.

4.    Kjeld Nielsen, Grethe Solmose, Jette Bernhøft Jensen og Dirch Petersen blev genvalgt til bestyrelsen, og Ivar Pedersen og Henning Nielsen blev genvalgt som suppleanter. Alle blev valgt med akklamation.

 5.    Birgit Varto Nielsen og Erik Rasmussen blev ligeledes med akklamation genvalgt som revisorer.

 6.    Der var ingen indkomne forslag.

 7.    Intet.

 Efter vi havde nydt et lille traktement bestående af landgangsbrød og vin, kunne Kjeld Nielsen give ordet til aftenens foredragsholder, geolog og rejseleder Dorthe Pedersen, som viste mange meget smukke billeder fra et par rejser, dels som privat med nogle veninder og dels som rejseleder, i Grønland. Til de enkelte billeder blev givet en spændende og interessant orientering om byer, mennesker, natur osv.

 

Generalforsamling den 5. marts 2013
 

Fra foreningens generalforsamling på Haslev Bibliotek  den 5. marts 2013

Formand Kjeld Nielsen bød velkommen til de ca. 50 fremmødte medlemmer, og en særlig velkomst blev rettet til Preben Bækhave, "foreningens æresmedlem". Vi indledte med at synge: En Gang i gamle Dage. (Haslev-sang fra 1920). Museumsinspektør Helle Ålsbøl blev valgt som dirigent.

Lissi Nielsen, Jørgen Bradsted og Poul Ebbekær blev genvalgt til bestyrelsen, og Ivar Pedersen og Henning Nielsen blev genvalgt som suppleanter. Ligeledes blev Birgit Varto Nielsen og Erik Rasmussen genvalgt som revisorer.

Kjeld Nielsen aflagde formandsberetning og oplyste, at bestyrelsen efter generalforsamlingen i 2012 havde konstitueret sig med ham som formand og Grethe Solmose som næstformand. Dirch Petersen og Poul Ebbekær genvalgtes som henholdsvis kasserer og sekretær, og bestyrelsen bestod endvidere af Jette Bernhøft Jensen, Lissi Nielsen og Jørgen Bradsted. Ivar Pedersen og Henning Nielsen var suppleanter. Foreningens medlemstal i marts 2013 er ca. 142, men tallet er stigende.

Foredrag v/Lokalhistoriker Rasmus Nielsen

 Efter generalforsamlingen bød Kjeld Nielsen velkommen til aftenens foredragsholder, Rasmus Nielsen, som holdt et spændende foredrag om emnet: Fra lyttestationen på Tybjerggårds marker til Haslev Kirkegårds tyske gravplads.

  I sommeren 1942 påbegyndte tyskerne opførelsen af en radar- og pejlestation på Tybjerggårds marker. Den var en af flere radarstationer, der blev placeret i landet, fordi de allierede bombeflyvere var begyndt at flyve over Danmark mod deres mål i Tyskland. Radarstationen i Tybjerg fik kodenavnet "Seehund," og den skulle spore fjendtlige fly og dirigere egne jagere mod dem. Tybjergs centrale og høje beliggenhed uden generende skove gjorde stedet velegnet til formålet. I løbet af krigen blev stationen udbygget, og mindre stationer sendte deres observationer til Tybjerg, som så videresendte til hovedstationen "Gyges" ved Karup, hvorfra koordinering og dirigering af tyske jagere fandt sted.

Radarstationen i Tybjerg bestod af en række forskellige vitale installationer. "T-hytten" var hovedcentral, hvor alle informationer blev samlet. Den var solidt opført, og der var både mandlige og kvindelige operatører. "T-hytten" eksisterer endnu som noget af det eneste fra radarstationen, idet den i dag er en del af Klintemarksvej 2. "Wassermann" var en 50 m høj pejleantenne, der var bemandet døgnet rundt, og observationerne sendtes videre til "T-hytten." Omkring masten lå barakker til såvel tekniske installationer som til mandskabet, og hele komplekset var indhegnet og bevogtet. For at komme til "Wassermann" skulle mandskabet gennem "Langagergård," hvis beboere aldrig følte sig generet af tyskerne, som optrådte venligt og høfligt. Efter kapitulationen var dansk militær med til at hindre, at anlægget blev ødelagt, men dansk vagtmandskab optrådte dog i nogle tilfælde hensynsløst og skødesløst. I 1947 blev anlægget solgt til en skrothandler og fjernet. "Jagdsshloss" var en bygning med roterende radar, der kunne fastslå fjendtlige flys position i op til 80 kilometers afstand. Der fandtes også andre typer af radarer, bl.a. en mobil.

De observationer af allierede fly, der blev gjort i Tybjerg, indgik i den tyske varslingstjeneste og kunne fremkalde luftalarmer i Østdanmark. Det britiske flyvevåben, RAF, havde interesse i pejlestationen og fotograferede den fra 10 kilometers højde i nov. 1944. Modstandsbevægelsen, som modtog våben fra engelske fly, var meget betænkelig ved lejrens placering, og i 1944 var der planer om at sprænge stationen i luften, men opgaven blev bedømt som værende for vanskelig.

 

Generalforsamling 6. marts 2012 kl. 19:00
 

Fra foreningens generalforsamling på Haslev Bibliotek den 6. marts 2012. Der som sædvane indledes med en sang.

Formand Kjeld Nielsen bød velkommen til de ca. 40 fremmødte medlemmer, og en særlig velkomst blev rettet til foreningens æresmedlem Preben Bækhave og aftenens foredragsholder, lokalhistorikeren Arne Aasbjerg.

Formanden udtalte mindeord over Norma Jensen og Vagn Strange Jensen, der begge havde udført et stort arbejde i foreningens bestyrelse, men som var afgået ved døden siden sidste års generalforsamling.

I sin formandsberetning fortalte Kjeld Nielsen, at bestyrelsen efter generalforsamlingen i 2011 havde konstitueret sig med ham som formand og Grethe Solmose som næstformand. Dirch Petersen og Poul Ebbekær genvalgtes som henholdsvis kasserer og sekretær.

Bestyrelsen bestod endvidere af Jette Bernhøft Jensen og Lissi Nielsen. Jørgen Bradsted og Vagn Strange Jensen var suppleanter. I det forløbne år er medlemstallet steget fra 139 til 148.

På første bestyrelsesmøde blev det besluttet, at foreningen på kulturnatten i september igen skulle medvirke på Haslev Stationsbymuseum. Museumsinspektør Helle Ålsbøl deltog i planlægningen og gennemførelsen. Den gamle fotokulisse blev brugt ved fotografering, og der var mulighed for at udskære skolekridt. Kjeld Nielsen spurgte de tidligere års medvirkende, om de ville komme igen, og det blev et dejligt gensyn med Haslev Musikanterne, Hyllede Bryggerlaug, Dalby Husflid, smeden fra Førslev m.fl. Jettes Kro var velbesøgt, og ved salg af smørrebrød blev der brugt 9 rugbrød og 6 kg. ost! Desværre kunne Haslevitten ikke fremstilles, idet arkivet var lukket p. g. a. flytning. Museet havde 620 besøgende. Samme dag var der frivillighedsdag i Æblehaven i Faxe, og foreningen var repræsenteret af bestyrelsesmedlem Lissi Nielsen og revisor Birgit Varto Nielsen, og deres tilstedeværelse resulterede i en medlemsfremgang.

 Foredrag v/lokalhistorikeren Arne Aasbjerg.
Lidt om nogle kvinder i Faxe Ladeplads i gamle dage.

I Husmoderens Blad fra 1907 kunne man læse et citat fra et gammelt engelsk digt om kvinder. Det lyder således: "Den Haand, som rører Vuggen, styrer Verden" Med afsæt i denne sandhed og på opfordring fra en tidligere husmoderforening i Faxe Ladeplads, forsøgte jeg for år tilbage at fortælle om nogle eksempler på kvindernes betydning i Faxe Ladeplads. Det resulterede i, at emnet efterhånden kom til at omfatte følgende: Piger, Frøkener, Damer, Koner, Fruer, Madammer og Badenymfer m.fl.

Som i alle andre lokalsamfund var der i Faxe Ladeplads nogle kvinder, som ved deres udseende, påklædning eller virksomhed i særlig grad kom til at sætte præg på byen. Mange kvinder har i tidens løb smykket sig med nye hatte og kjoler og frakker efter de nyeste moder. Andre har med deres valg af barnevognsmodeller villet signalere en vis formåen. Og atter andre har ved særlige lejligheder været iklædt kreatio-ner, som passede til lejligheden, f.eks. forskellige udgaver af brudekjoler m.v.

De kvinder, som igennem deres selvstændige erhvervsvirksomhed især har præget bybilledet, er de mange, som gennem en længere årrække formåede at grundlægge og videreudvikle de mange badehoteller og sommerpensionater i byen. Ofte var det kvinder, som mens deres ægtefælle sejlede med familiens skonnert eller lign., kunne se, at der måtte være forretning i at servicere de mange turister, som fra slutningen af 1800-tallet i højere og højere grad kom til at præge bybilledet om sommeren.

Ved stort dagligt slid i hele sommerperioden var der gode indtægter at hente - især hvis de forstod at forkæle deres stampub-likum på forskellig måde. De kom således også til at sætte præg på badelivet på byens badestrande langs Østersøen. Utallige badenymfer har gennem årene lyst op i området på hver deres måde!

I foredraget omtales tillige nogle problemstillinger, hvis kvinderne blev enker efter ulykker eller af andre årsager. I ældre tid stod ingen sociale myndigheder parat med hjælp - kvinderne måtte selv klare dagen og vejen ved f.eks. syning, vask, serve-ring og rengøring for andre. En skipperenke klarede dog hverdagen ved oprettelsen af en lille privatskole spisestuen. Et par andre oprettede og drev med stor succes et par smørrebrøds- og pålægsforretninger. En tredje måtte i en høj alder prøve at tjene til dagen og vejen ved at gå fra dør til dør for at sælge fisk.

Foredraget runder af med beretningen om det stedlige høstblomstsanatorium, som blev opført i 1912 til gavn for kirtelsvage piger fra hele landet og afsluttes med historier om de små børn og Musestenen ved Vemmetofte Strand.

Arne Aasbjerg, marts 2012